Mere frugt og grønt giver større sundhed i hverdagen - Del 2

Myndighederne anbefaler, at vi spiser masser af frugt og grønt – hver dag. Danske myndigheder anbefaler, at du spiser ”seks om dagen”. Det svarer til, at vi hver dag skal spise ca. 600 gram frugt og grønt.

Der er mange gode grunde til, at du skal spise 600 gram frugt og grønt om dagen. Din krop har brug for alle de vitaminer, fibre og mineraler, du får gennem en sund og varieret kost. Dette vil bidrage til at reducere risikoen for hjerte-karsygdomme, diabetes og fedme.

Varier dine valg

Alle de frugter og grøntsager du spiser i løbet af dagen tæller med i regnskabet. Så husk det, når du forbereder frokost eller et andet måltid. Det er ikke kun frisk frugt og grøntsager du bør medregne men også frugt- og grøntsagsjuice, frosne frugter- og grøntsager, nødder, tørrede frugter og dåse frugt- og grøntsager. Det er vigtigt, at du spiser et bredt og varieret udvalg af frugt og grøntsager dagligt, da der er store forskelle i sammensætningen af næringsstoffer i de enkelte frugter og grøntsager. (Husk, at det kun er det første glas juice som tæller som et stykke frugt). 

Seks om dagen slanker

Frugt og grøntsager indeholder få kalorier, så du kan spise mange af dem uden at tage på i vægt. Selvom nødder, oliven og avocado har et højt fedtindhold er det sunde og essentielle vegetabilske fedtstoffer. De sunde fedtstoffer som du får fra disse fødevarer hjælper desuden kroppen med at optage de fedtopløslige vitaminer fra kosten.

 

PP-MUL-DNK-0303